Porten til Europa smækkes i

Børn på flugt 2. I første uge af august strømmede over 2000 mennesker ind i Grækenland og Tyrkiet. Ugen efter kom kun 200 migranter eller asylansøgere ind i Europa ad den rute – og i løbet af september dalede antallet til ca. 30 om ugen. Den umiddelbare grund synes at være, at Grækenland har sat halvdelen af alle grænsebetjente på vagt i området langs Evros-floden. Dermed har de lukket en af de store indfaldsveje til EU. Menneskesmuglerne, som får immigranterne ind i Europa, har valgt en ny rute. Den går over det Ægæiske Hav, for at nå frem til en af Grækenlands mange småøer. En af de øer er Symi, der ligger kun 10 kilometer fra den tyrkiske kyst. Og her er immigranterne ikke velkomne. (Foto: Steven Achiam)

Hør reportagen af Lasse Telling og Thomas Aue Sobol bragt i P1′s Orientering