Deadline Athen – Immersive journalism

 

Indlevelse. Under overskriften “Den Interaktive indlevelse” fremhæves den interaktive dokumentar Deadline Athen i det norske magasin Ny Tid som et eksempel på immersive journalism, der mere varigt påvirker modtageren.

“…immersive journalism, som synes at være en journalistisk genre i vækst med titler som Deadline Athen (2014), Journey to the end of Coal(2008) og Gone Gitmo (2010). I alle disse eksempler skal man som spiller eller modtager af journalistikken selv drive fortællingen frem og selv være en karakter i fortællingen. Slutresultatet er i al fald til dels en synliggørelse af, hvordan er det at være nogen? Hvordan er det at være syrisk flygtning? Hvordan er det at være fange i Guantánamo? Hvordan er det at være kulminearbejder? Når fortællingen udfoldes i første person, og det vel at mærke er modtagerens egen første person, der er i centrum, kan det måske forøge chancen for at påvirke modtageren og indlejre det journalistiske materiale på mere varig vis og dermed cementere indtrykket. Man tager et andet ejerskab over fortællingen, som man selv bliver en del af den, og man oplever den i højere grad på egen krop, når man selv står for at skulle eksekvere den,” skriver journalist Steffen Moestrup.

Deadline Athen er udviklet af journalist og instruktør Thomas Aue Sobol, journalist Lasse Telling og fotojournalist Steven Achiam i samarbejde med Red Barnet, Die Asta Experience og spilfirmaet PortaPlay. (Foto: Steven Achiam)

Læs hele artiklen

Oplev Deadline Athen