De afviste

Føljeton om flygtningekrisen 4/4

Af Thomas Aue Sobol og Lasse Telling

To afviste asylansøgere fra Somalia sidder på et værelse på Udrejsecenter Sjælsmark i Nordsjælland. Den ene, Abdallah Naser, 55, nægter at rejse hjem, fordi han er bange for at blive slået ihjel af terrorbevægelsen Al-Shabaab.
”Selv hvis jeg skal vente i 100 år, så bliver her til min drøm går i opfyldelse,” siger han. Den anden, Ahmed Herapi, 58, kan ikke holde ud at være i Sjælsmark længere. ”Jeg lever blandt alkoholikere og stofmisbrugere. Når jeg skal over i kantinen, følger personalet mig, som var jeg kriminel. Det er skamfult for mig,” siger Ahmed Herapi. Han vil rejse hjem straks, hvis han taber sin appelsag. ”Dette center er som en fabrik, der producerer vanvittige mennesker,” fortsætter somalieren og fortæller, at manden, der i september stak en betjent ned i Sandholmlejren, boede på Sjælsmark-centret.

Læs serien om flygtningekrisen i magasinet Føljeton


Deprimerende center
Områdechef Niels Etlard Johannesen træder ind i somaliernes værelse iklædt Kriminalforsorgens blå uniform med kongekroner på hat og skulder. Han åbner en kagedåse og rækker den frem mod Abdallah og Ahmed. Der er brunkager i den. ”Det er min datter, der har købt dem. De er økologiske.”
Mens antallet af asylansøgere stiger, så har regeringen store problemer med at sende de afviste hjem. Mange nægter ganske enkelt at rejse, men ofte er det også hjemlandene, der ikke vil tage imod deres egne borgere. Lige nu er flere end 1300 afviste asylansøgere i ”udsendelsesposition”. I et forsøg på at få fart over hjemsendelserne vil regeringen placere langt flere afviste asylansøgere i såkaldt udrejsecentre. Samtidig udvides reglerne for frihedsberøvelse og meldepligten skærpes.
Centret i Sjælsmark åbnede i februar i år og efter nytår udvides kapaciteten fra 156 pladser til 600-700, ligesom et lignende center åbner i Ikast-Brande Kommune, hvor der primært skal bo udviste kriminelle.
På Sjælsmark bliver de fleste beboere frataget penge til kost, hygiejne og tøj og kan kun leve af den mad, de får i kantinen.
Dansk Flygtningehjælp tror ikke på, at centrene får folk til at rejse hjem.
”Jo mere ansvar asylansøgerne får for deres eget liv, desto bedre er de i stand til at træffe svære beslutninger, som fx at rejse hjem. I Sjælsmark bliver beboerne kontrolleret, de kan ikke lave mad selv og her er meget lidt, de kan tage sig til. Det er trist og deprimerende, og for langt de fleste medfører det, at de bliver passive,” siger asylchef Eva Singer.

Bløde og hårde
En fredag formiddag i december lukker områdechef Niels Etlard Johannesen Føljeton ind gennem den mekaniske port til Udrejsecenter Sjælsmark – et tidligere militæranlæg. Her er meget hegn. Den ydre port har pigge på, det indre hegn er højt og bærer lange lysstofrør. Hegn indkredser også servicecentret, kantinen og de lave baraklignende bygninger, hvor de afviste asylansøgere bor. ”Orden og tryghed. Hvis vi skulle have noget stående på vores våbenskjold, så er det dét,” siger Niels Etlard Johannesen.
De fleste af landets asylcentre drives af Røde Kors, men i Sjælsmark er det Kriminalforsorgen, der har fået opgaven. Beboerne er ikke frihedsberøvede, men man skal overnatte på stedet og være til stede dagligt.
Sikkerhedsforanstaltningerne er til for at holde uvedkommende ude, forklarer områdechefen, der ser sine fængselsbetjente som gode konfliktløsere.
”Vores opgave er at finde en balance mellem det hårde og det bløde. I Kriminalforsorgen har vi et princip om, at vi skal ’hjælpe folk sikkert videre til et liv uden kriminalitet’. Hvis du stryger ordet ’kriminalitet’, så er vores arbejde her det samme.”
Niels Etlard Johannesen viser kantinen frem. Ved indgangen er der tegninger af
kaffe, te og en okse – dagens frokostret er burger med kartofler. I den fjerne ende af rummet står et pyntet juletræ.

Bliver i 100 år
Abdallah Naser byder på en kop somalisk kaffe. Han får ingen kostpenge eller lommepenge, så han kan ikke selv købe mælk til kaffen, men han har fået en karton fra en ven. Abdallah har boet tre år i Danmark. Han har fået afslag på asyl fem gange. Èn gang fra Udlændingestyrelsen, to gange fra Flygtningenævnet – plus to gange afslag på humanitær opholdstilladelse. Abdallah indgav senest en ansøgning efter han havde fået en bypass operation i hjertet i foråret. Han fik afslag i august. Tre gange er han blevet kaldt til samtale hos politiet, som hver gang har bedt ham om at rejse.
”Jeg har håb. Jeg tror på, at hvis jeg bliver her, så får jeg asyl en dag,” siger Abdallah. Ud over det dårlige hjerte har Abdallah også sukkersyge. Det betyder, at han hver dag får et par ekstra skiver toastbrød, lidt ost og et stykke frugt. Dagens portion står på en lille papbakke mellem meget andet på det lille herreværelse, som han deler Ahmed Herapi; cigaretpakker, sodvandsflasker, laptops, mejeribøtter, plasticposer, bøger, tøj og medicin. I Somalia havde Abdallah en butik med tøj til børn. En dag kom Al-Shabaab til butikken, truede Abdallah på livet og gav ham en frist på 10 dage til at betale en ”afgift” på 10.000 dollar. Abdallah havde ikke pengene, så han flygtede med sin familie, der nu er i Yemen. De tilhører den etniske minoritet Reer Xamar, som ifølge Abdallah er forfulgt i Somalia. Abdallah er sikker på, at Al-Shabab vil slå ham ihjel, hvis han rejser hjem. Det samme siger Ahmed Herapi.

Afviste forsvinder
I udrejsecentrets servicecenter sidder en uniformeret kvinde bag en lille, lukket glaslåge.
”Vi ekspederer igennem et hul, og det udtrykker, at vi lægger luft til beboerne. Det ønsker vi ikke. Der skal være en stor og åben reception her,” siger Niels Etlard Johannesen om sine planer for stedet.
Han fjerner en kæde, som lukker af ind til kontorområdet. Niels Etlard Johannesen forklarer, at Sjælsmark tilbyder aktiviteter, som ruster beboerne til at rejse hjem.
Det kan være kurser i at starte egen virksomhed, kunstkurser eller førstehjælp. Men aldrig længere forløb.
”Det må ikke være sådan, at man glæder sig til at komme til porcelænsmaling eller croquis hver tirsdag, men vi skal fylde noget i folk, så de løfter hovedet, ser ud af vinduet og får øje på hjemlandet. Vi vil gerne hjælpe med at konkretisere en drøm.” siger områdechefen.
Han finder tal frem på computeren.
Siden februar er 159 afviste asylansøgere rejst hjem fra Udrejsecenter Sjælsmark. 315 mennesker er forsvundet fra centret – hvoraf blot 50 er dukket op igen. ”Hvis Hamsa går ud af centret og ikke kommer tilbage igen, så skønner man, at han er udrejst. Og det er jo hele formålet, så det er tilfredsstillende,” siger Niels Etlard Johannesen.
Han tror på, at centret har en effekt, fordi folk ganske enkelt ikke vil bo der.
Dansk Flygtningehjælp peger på, at mange af dem, der forsvinder, ikke rejser hjem, men bliver illegalt i Danmark eller rejser til andre europæiske lande.

Ingen reintegration
Ifølge pressechef i Udlændingestyrelsen, Nils Bak, er der ingen konkrete tal, der dokumenterer, at Udrejsecenter Sjælsmark virker efter hensigten. Men man kan se en effekt på enkelte nationaliteter, som fx somalierne, der ”i langt højere grad udrejser frivilligt”.
Nils Bak pointerer også, at der kommer langt færre asylansøgere fra Balkan, som generelt ikke har krav på asyl, og at der muligvis kan tilskrives vilkårene for afviste.
I Rigspolitiets statusrapport for arbejdet med udsendelse af afviste asylansøgere i 2014, fremhæves det, at den rådgivning Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors yder til de afviste også har en effekt på lysten til at rejse hjem. Organisationerne rådgiver bl.a. om det praktiske omkring hjemrejse, om konsekvenserne ved at blive i Danmark og om mulighederne for at appellere.
”Det er ikke vores rolle at få dem til at rejse hjem. Vi hjælper dem med at få de oplysninger, de skal bruge for at træffe beslutningen, og vi taler med dem om hjemrejsen, som kan være rigtig svær,” siger asylchef Eva Singer.
Hun mener, at man burde bruge langt flere kræfter på at etablere reintegrationsprojekter i hjemlandende og på at ruste de afviste til at vende hjem, frem for at gøre livet surt for dem i Sjælsmark.
”Det ville være at motivere folk på den positive måde.”
Lige nu kan afviste asylansøgere i en midlertidig støtteordning få 15.000 kr. med hjem til at etablere sig for, hvis de udrejser frivilligt.

Spillet om de afviste
Et andet problem i forhold til de afviste asylansøgere er at få hjemlandet til at tage i mod dem. Lande som Irak og Iran vil kun tage imod deres borgere, hvis de udrejser frivilligt fra Danmark. Og hvis asylansøgeren ikke vil skrive under på hjemrejsedokumenterne eller sætter sig til modværge i lufthavnen, så er man lige vidt.
EU har de seneste ti år forsøgt at spille med musklerne for at få lavet aftaler, der dækker alle medlemslandene, og det er lykkedes i forhold til femten såkaldt 3.lande, herunder østlande som Rusland og Ukraine. Men de tunge flygtningelande i Nordafrika og syd for Sahara har undslået sig aftalerne.
”Forskningen peger på, at de er blevet meget bedre til at spille det her spil. De ved godt, at hvis de først underskriver en fælles EU-aftale, som er bred, dækker alle lande og har mere permanent karakter, så har de smidt deres største trumfkort på bordet,” siger forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder, Thomas Gammeltoft- Hansen.
3.landene kræver typisk handelsaftaler, visumliberaliseringer eller bistandshjælp mod at indgå aftaler om tilbagetagelse af deres borgere. Men de får mere ud af at gøre det med hvert enkelt land frem for med hele EU.
”Derfor eksisterer der lige nu i verden et kæmpe net af bilaterale tilbagetagelsesaftaler,” som Thomas Gammeltoft-Hansen udtrykker det.
På et EU-Afrika topmøde i november i Valleta, Malta, indgik parterne en aftale om at etablere en fond, som bl.a. skal bruges til at betale for at få afrikanerne til at samarbejde om at tage deres borgere tilbage.
”Men der er meget langt derfra og til en operativ aftale, der fungerer,” siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

EU-aftaler uden Danmark
Danmarks forbehold for retspolitikken i EU betyder, at vi står udenfor hver gang EU indgår en ny tilbagetagelsesaftale.
Som bilag til aftalerne er der dog en uforpligtende politisk erklæring om, men at det er ønskeligt, at der indgås en bilateral aftale med Danmark med samme indhold.
Ifølge Rigspolitiets seneste rapport på området, har Danmark indgået sådanne aftaler med seks af de femten lande. Dog kan det også være et udtryk for, at Danmark ikke altid ønsker at indgå aftalerne, mener Tænketanken Europa.
EU-Kommissionen har desuden indledt drøftelser med Marokko, Algeriet, Kina og Hviderusland. Men Danmark er ikke omfattet, hvis der i fremtiden indgås aftaler med vigtige lande.
”Vi må forvente, at vi kommer til at betale en merpris. Landene gør det næppe gratis,” vurderer Thomas Gammeltoft-Hansen.
Han kalder Danmarks situation ”en smule absurd”, fordi vi på grund af vores medlemskab af Schengen skal efterleve EU’s fælles udsendelsesregler, som fx sætter grænser for frihedsberøvelse, mens vi på grund af retsforbeholdet ikke kan være med i de fælles tilbagetagelsesaftaler og den overstatslige udsendelsesfond, der organiserer og betaler for at flyve afviste asylansøgere hjem.
Nogle gange fungerer de bilaterale aftaler dog godt. Danmark har fx indgået en aftale med Afghanistan, hvor større grupper af afviste asylansøgere er blevet sendt hjem med chartrede fly.

Nogen hader jer!
Tilbage i Udrejsecenter Sjælsmark fortæller Niels Etlard Johannesen, at der har været store protester mod udrejsecentret fra Hørsholms konservative borgmester Morten Slotved og fra naboerne til centret.
”Første dag mit personale mødte på arbejde, sagde jeg til dem: ’Der er nogen derude, der hader jer’,” fortæller han.
Den nærmeste nabo til de afviste asylansøgere har en stor sort gitterport med videoovervågning og et skilt, der advarer om en hundevagt. Den næste nabo har helt åbne porte.
Niels Etlard Johannesen har tidligere inviteret naboerne på kaffe, men der kom ikke nogen.
På vej ud mod indgangsporten siger områdechefen, at han hjælper beboerne, hvis de udsættes for noget uretfærdigt. Han fortæller om en kvinde, der vidnede ved Vestre Landsret, men blev snydt for sit vidnevederlag, fordi hun ikke havde nogen NemKonto.
”Vi kunne være ligeglade, men sådan noget støder mig, så vi sørgende for, at hun fik sine penge.”
Niels Etlard Johannesen tilføjer, at han ikke bliver berørt af de mange skæbner på centret.
”Der er væsentligt flere ting, der påvirker mig i medierne end her. For eksempel billederne af den druknede dreng i Middelhavet.”