Nargis 5: Cyklonens børn sat på gaden

Børnenes kamp: Først tog cyklonen deres hjem, og de søgte ly i skolerne. Så smed juntaen dem ud af skolerne. Og nu lever ofrene for Nargis på gaden. Børn dør af simple sygdomme. Bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten.


Yangon. I udkanten af Yangon (Rangoon) ligger der en stribe asfalt med vand og sump til begge sider. Vejen er lige bred nok til, at to biler kan passere hinanden. I den ene side af asfalten bor der nu mennesker.

Familier på seks-otte personer sidder på et par kvadratmeter sivmåtter under sammenlappede plasticstykker. Her bor kvinder med spædbørn og ældre mænd med næsten 50 års militærdiktatur ridset ind i ansigtet.

Først tog cyklonen Nargis deres hjem, og de søgte ly i ferietomme skoler. Så smed juntaen dem ud af skolerne, og nu lever de på gaden.

De omkring 1.000 mennesker i vejkanten er bare ét blandt mange eksempler på Myanmars (Burma) juntas kynisme over for sit eget folk. Flere hundredetusinde mennesker befinder sig i flygtningelejre i deltaet syd for Yangon, men regeringen er allerede ved at lukke flere af dem ned.

Flertallet af flygtningene her på vejen er børn.

»Jeg kunne bedre lide at bo på skolen, for der var tag over hovedet. Nogle gange regner det på os her,« siger 12-årige Naing, der spiser ris med karry fra en pose.

Hæren har givet ris til flygtningene. Alt andet må de skrabe til sig fra lokalbefolkningen, og lige nu får de et mindre måltid to gange om dagen.

Sygdomme rammer børn

Ifølge Unicef er 40 pct. af de 2,5 mio. mennesker, der er berørt af katastrofen, børn. Og FN-organisationen får allerede nu rapporter om, at børn er døde af simple sygdomme som lungebetændelse, fordi de ikke har kunne få antibiotika.

Samtidig truer diarré, malaria og mæslinger med at udløse langt flere dødsfald. Nogle steder er det lykkedes at komme ud med hjælp. Her på vejstriben er der kommet medicin fra Røde Kors.

Der er skoleferie i Myanmar , og derfor har flygtningene hidtil kunne bo i klasselokaler. Men ferien slutter snart, og det er angiveligt derfor, juntaen er i gang med at tømme skolerne igen.

Andre skoler er ubrugelige – i alt 3.500 er kollapset eller har mistet taget.

Børn på arbejde

Naings familie er på ni personer, men lige nu er fire børn og faderen på arbejde. Børnene arbejder hver dag på snack-fabrikken, hvor de dagligt tjener 7,50 kr. for at arbejde i 10-12 timer.

»Jeg drømmer om at blive soldat,« siger Naing.

Moderen retter ham og siger, at han skal være ingeniør og bygge broer.

Men måske har Naing set hærens mægtige march, når Myanmars 75-årige topgeneral Than Shwe kommer kørende med sit følge.

Killer Than Shwe som den danske kunstnergruppe Surrend døbte generalen i en annonce, som gruppen formåede at indrykke i den statsstyrede avis New Light of Myanmar sidste sommer.

Juntaens forbrydelser

I dag har det navn fået endnu tungere vægt, og den franske ambassadør i Myanmar , Jean-Maurice Ripert, sagde i går, at juntaen er på kanten af »forbrydelser mod menneskeheden«, når den nægter befolkningen nødhjælp fra det internationale samfund.

Midt i interviewet med Naing og hans familie kommer regeringens informanter med deres skrattende walkie-talkies.

De filmer os først i nakken og så fortil, mens de skriver på deres små hvide blokke.

De seneste dage har regeringen forsøgt at lukke helt af for journalister i de hårdest ramte områder i Irrawaddy-deltaet, og også i Yangon har efterretningsagenter sat jagten ind på alle, der rapporterer til omverden.

Nu kræver mændene i longiyer og nystrøgne skjorter oplysninger om mit navn, pas og hotelværelse. Om lidt sender de informationerne videre i systemet til generalerne, der sidder tilbagelænet på en ø af luksus i byen Naypidaw, mens befolkningen drukner omkring dem og nødhjælpsarbejdere i hundredvis tvinges til at se på fra Thailand.

Samtidig, på den yderste kant af et stykke asfalt i Yangon, kæmper Naing, hans familie og de tusind andre flygtninge for at holde sig oppe. Og det er mest af egen kraft.