Historien om baby nr. 81

Symbol: Drengen Abilash blev i månederne efter tsunamien sidste år verdensberømt som ’baby nr. 81’, da han blev væk fra sine forældre i flodbølgen og genstand for en kamp mellem flere forældrepar, der mente, at han var deres. Men historien endte lykkeligt. Bragt i Berlingske Tidende.

SRI LANKA: Da en engelsklærer fra Sri Lanka finder en to måneder gammel baby i live i tsunami-ruinerne, tror han, at barnet er Jesus . De næste 52 dage kæmper forældrene til barnet en desperat kamp for at få deres søn tilbage. Læger, retssystemet og andre fortvivlede forældrepar, der også kræver retten til babyen, sætter deres mod på prøve. Nu er drengen, der blev kendt som ’baby nr. 81’, netop fyldt ét år. Her følger familiens beretning, der er blevet en ledestjerne i srilankanernes kamp for at vende tilbage til livet efter flodbølgen i december 2004.

Den 25. december 2004 står Junitha Jeyarajah foran sit simple hus i den lille fiskerby Kalmunai og vasker tøj. Hun kan se ned til katamaranerne, der ligger trukket op i sandet. For tre måneder siden fødte Junitha lille Abilash, og selv om hendes mand, Murugupillai, arbejder i en frisørsalon, så er hun bekymret for deres fremtid. De har ikke meget.

Så er der den voldsomme støj. Det lyder som en af militærets tanks, der kommer buldrende. Men lyden kommer fra havet. Bølgen når toppen af palmerne, der hvor kokosnødderne hænger i klaser. Junitha spæner mod huset, hvor hendes lillesøster går rundt med Abilash på armen. Hun når ikke døren. Bølgen flår hende omkuld. Søsteren forsøger at komme op på taget af huset med Abilash på armen, da vandet smadrer ind i hende. Hun falder ned på ryggen, mens hun klemmer babyen mod sit bryst. Så slår hun hovedet mod et eller andet, og alt er sort.

Engelsklæreren Master Sri vader rundt i kaos. Det er nogle timer siden, at bølgen kom, og sammen med politiets specialstyrke leder han efter overlevende i ruinerne. Master Sri finder en lille dreng, måske fem måneder gammel. Han lægger babyen ud på vejen. Barnet trækker ikke vejret, konstaterer han. Master Sri har slæbt lig væk i mange timer nu. 75 kroppe har han talt. Han er sulten. Nogle meter væk ser Master Sri en pakke kiks, der ligger på toppen af en bunke skrald, og han går hen for at samle den op. Her hører han en svag pibelyd. Det lyder som en kylling . Master Sri skraber skraldet væk .

Og der ligger han så, med armene ud til siden. Som han ligger der , synes Sri, at han ligner Jesus. Sri afleverer barnet til en ældre mand og beder ham bringe det til Kalmunai Hospital. Babyen kommer ind som patient nr. 81 på afdelingen den dag.

På Kalmunai Hospital hersker kaos. Det vælter det ind med døde, og der er ligstank over det hele. Udenfor æder hundene af de kroppe, der ligger på gaden. Dr. K. Murugananthan ved ikke, hvad han skal stille op med spædbarnet, som den ældre mand er kommet med. Hospitalet har hverken vand eller mælkepulver. Han beslutter sig for at sende barnet væk med sygeplejersken Ms. Pushaparani.

Genforening

Murugupillai har ligget bevidstløs hos en ven, og efter han er kommet til sig selv igen, har han kun haft én ting i hovedet: hans kone, Junitha, og hans søn, Abilash. Hvad er der sket med dem? Er de døde?

Murugupillai når frem til landsbyen. Den er jævnet med sandet. Han kan se familiens hus, men kan ikke komme frem til det. Fra vejen kommer en dreng løbende.

»Din kone lever måske, men din søn er væk,« siger drengen.

Murugupillai kører rundt til hospitalerne i området og vender ligklæder. Og så, foran det lille hospital, sidder hun der pludselig. Junitha kommer løbende mod Murugupillai, og mens hun omfavner ham, siger hun grædende: »Murugupillai, Murugupillai! Jeg har efterladt vores søn i havet.«

Det genforenede par flytter i en flygtningelejr , hvor de møder engelsklæreren Master Sri , som de kender fra landsbyen. »Jeg fandt en dreng,« siger Master Sri til Murugupillai. »Jeg synes, at han ligner dig, måske er han dit barn!«

På hospitalet

De kører sammen med Master Sri til Kalmunai Hospital , hvor de møder Dr. Murugananthan. Der har allerede været flere andre desperate forældre og spørge efter overlevende babyer. Og Dr. Murugananthan er bange for, at de forkerte forældre skal få fat i baby nr. 81. For hvad nu, hvis han giver barnet væk, og de rigtige forældre så dukker op senere? Så vil han være ansvarlig.

Men en anden læge fra hospitalet har fortalt forældrene, a t der er en lille, ukendt baby på hospitalet. Murugupillai har også fået at vide, hvor han ligger, og da han når frem og står med ansigtet mod glasvæggen, mister han kontrollen med sine følelser. Det er hans barn, der ligger og sover i sengen bag glasset. Han vil ind til Abilash , men døren er låst. Han græder, mens han går til Dr. Murugananthans kontor.

Men Dr. Murugananthan vil ikke give sig. De seneste dage har hele fire forskellige desperate kvinder og mænd set på barnet og grædende sagt, at det var deres baby.

»Der er mange forældre, der kræver barnet. Hvordan skal jeg kunne vide, at I er de rigtige forældre? Vis os dokumenterne,« svarer Dr. Murugananthan.

Murugupillai har ikke papirerne på Abilash, for det hele blev skyllet væk under tsunamien. Han fortæller om det lille knæk i Abilashs øre, der får den øverste halvdel til at stritte. Lige lidt hjælper det.

Historien om baby nr. 81 siver ud i pressen og når helt til USA, hvor New York Times skriver, at ni forskellige kvinder kæmper om Sri Lankas mest eftertragtede tsunami-baby. Murugupillai ved ikke, hvem alle de andre er.

Kampen indledes

Forældrene går til politiet. Skriver en erklæring på, at de er de rigtige forældre og går så til retten. Den 12. januar 2005 afgør dommer M.P. Mohaideen, at Murugupillai og Junitha kan tage sig af baby nr. 81 . Lettelse. Nu kan de endelig få deres elskede Abilash tilbage . Forældrene går til hospitalet med det samme for at hente deres søn.

Her møder de Dr. Murugananthan. »Barnet er ikke raskt. I kan ikke få det med,« siger han .

Lægen er stadig nervøs for, om Murugupillai og Junitha virkelig er de rigtige forældre. Det unge par er målløse og ulykkelige. De går igen til dommeren, og han indkalder Dr. Murugananthan for retten.

Den 2. februar fortæller lægen retten om sine synspunkter, og det får dommeren til at ændre mening. Hospitalet skal nu beholde barnet yderligere over to en halv måned. Hvis ingen andre forældre kræver barnet inden da, så kan Junitha og Murugupillai beholde det. Samtidig beordrer dommeren, at der skal laves en dna-test.

Murugupillai er ude af sig selv. Hvordan skal han kunne undvære sin lille søn i så lang tid? Uden for restbygningen spreder folk rygter om, at der er et andet forældrepar på vej til hospitalet for at stjæle barnet. Junitha går i panik. Hun ved ikke, om rygtet taler sandt eller ej. Hun ved bare, at hun ikke har sit barn, og at det kan forsvinde fra hospitalet igen.

Sammen med sin mand og 25-30 andre slægtninge og venner går den ophidsede flok mod hospitalet. De skubber sig vej gennem gangene og river Abilash ud af armene på en af sygeplejerskerne. Politiet kommer, og forældrene bliver anholdt.

Retten afsiger dom

Murugupillai kender resultatet af dna-testen, men han tør ikke tro på det, før det virkelig sker. Deres sag er blevet fremrykket til den 14. februar . Måske var det, fordi verdens øjne hvilede på Kalmunai og baby nr. 81, at det pludselig gik så hurtigt. Nu er dagen kommet.

Og så kommer afgørelsen.

»Derfor beslutter retten…,« siger dommer M.P. Mohaideen.

Ventilatorerne larmer som små helikoptere i loftet. Murugupillai og Junitha holder vejret.

»…at de virkelige biologiske forældre er Murugupillai og Junitha.«

Lettelse. De omfavner hinanden. Endelig er Abilash deres igen.

Sagen er afsluttet.

Berømthed

Benene ryster, skridtene er stadig usikre.

»Han tog sine første skridt i går,« siger Murugupillai om Abilash, der vakler hen over cementgulvet på bare tæer.

Rollen som baby nr. 81 har gjort Abilash berømt. Murugupillai viser presseklip frem fra lokale og internationale aviser. Familien har også været i USA for at deltage i den berømte talk show-vært David Lettermans show. På et fotografi sidder den amerikanske skuespillerinde Uma Thurman med Abilash på knæet.

»Alle tror, at vi har tjent millioner af rupees på vore søn. De tror, at vi er blevet stenrige, men det passer ikke, « siger Murugupillai, der stadig er frisør .

Faderen er glad for, at familien med sin historie har været med til at bringe håbet tilbage til den hårdt prøvede befolkning. Og der er ingen tvivl om, at mange ser hans søn som et mirakel, en slags frelser, siger Murugupillai.

Derfor fortæller han også sin historie med stolthed og med en besked om, at det kan betale sig at kæmpe for det, man har kært.

Familien til baby nr. 81 deler på mange måder skæbne med de titusinder af andre familier, som mistede deres hjem til tsunamien. Deres hus blev totalsmadret, og de må ikke genopbygge det, fordi det ligger inden for den zone fra havet, som regeringen med sikkerhed som begrundelse har forbudt alt byggeri på. Nu har de lejet et hus, mens de venter på, at regeringen bygger et nyt til dem. Det kan tage flere år. For den politiske interesse for den hårdt ramte østkyst er til at overse.

Murugupillais største ønske er nu, at Abilash kan få en uddannelse i USA.

»Han har givet os så meget sorg, smerte, frygt, men også glæde og håb, og han har bragt os til et fremmed land, som jeg aldrig troede, jeg skulle se. På mange måder er han et mirakuløst barn,« siger faderen.

Historien om baby nr. 81 er rekonstrueret efter domsudskrifter fra retten i Kalmunai, samt interview med forældrene Junitha og Murugupillai, engelsklæreren Master Sri og Dr. Muhunthan fra Kalmunai Hospital.