Nobelprisvinder: Presset skal komme fra folket

Kamp for forandring: Systemkritikeren Liu Xiaobo, som netop har fået Nobels Fredspris, blev i december 2008 anholdt for sin rolle i CHARTER 08, der kræver demokratiske reformer i Kina. Få måneder før sin anholdelse fortalte han Thomas Aue Sobol om behovet for forandringer – og om hvordan kommunisterne skal presses i gang. Bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten.

BEIJING I gen og igen trykker jeg på dørklokken, der sidder på betonblokken i Beijings universitetskvarter. En vagt iført nypresset uniform udfritter mig om, hvad jeg vil. Jeg undlader at fortælle, at jeg er kommet for at møde formanden for kinesisk PEN, systemkritiker Liu Xiaobo.

Trods større økonomisk frihed og åbenhed over for omverdenen er der stadig personer, man helst ikke må besøge i Kina. Og ting man ikke må sige eller skrive. Derfor anholdt styret i december 2008 Liu Xiaobo på denne adresse. Sammen med 302 andre akademikere, advokater og tidligere partifolk havde Xiaobo skrevet under på “Charter 08″ – en kampagne, der kræver demokrati og respekt for menneskerettigheder.

Men da jeg var i Kina, var han stadig fri, og da vagten blev rystet af, mødte jeg Xiaobo på en lokal restaurant.

Lige til stregen

Vi talte om det, der fik ham anholdt: Retten til at kritisere regimet og muligheden for at skabe forandringer.

Xiaobo sagde, det er vigtigt hele tiden at udfordre styret.

»Lovgivningen om, hvad man må skrive, er meget mudret. Derfor er der aldrig nogen, der præcis ved, hvornår de går over stregen. På den måde kan myndighederne skride ind når som helst.

Men det er vigtigt, at vi er modige nok til konstant at forsøge at rykke ved grænsen,« sagde Xiaobo.

Han skrev nogle kinesiske tegn på en serviet.

De betyder noget i retning af: »At gå lige til stregen«. Xiaobo har balanceret på kanten af diktaturets regler mange gange.

I 1989 deltog han i opstanden på Den Himmelske Freds Plads – det har siden frataget litteraturkritikeren retten til nogensinde at undervise på universitetet igen. Han har tilbragt tre år i arbejdslejr og gentagne gange været fængslet på grund af sine ytringer og krav om frihed og demokrati.

Med Charter 08 har styret tilsyneladende igen følt sig presset af Xiaobo og Kinas andre dissidenter.

Men hjælper disse udfordringer af regimet noget? Bliver grænsen for kinesernes frihed rykket? Xiaobo var noget tvetydig, når talen faldt på de reelle resultater af mange års protester.

Tag ytringsfriheden.

Nok er der ting, som det ikke er tilladt at gøre: Man kan ikke udfordre kommunistpartiets legitimitet og ikke tale kritisk om Kulturrevolutionen eller opstanden i 1989, da hundreder, måske tusinder mennesker døde, da de blev mejet ned af Folkets Befrielseshær.

Men Xiaobo fremhævede også, at der de seneste år er sket noget interessant: Stærkt regeringskontrollerede aviser er begyndt at trykke indlæg, der diskuterer demokrati.

I 2006 bragte Beijing Daily et essay af det højtstående partimedlem Yu Keping under overskriften “Demokrati er godt”. Og året efter skrev den 85-årige kommunistveteran og leder fra Folkets Universitet, Xie Tao, at kun demokratisk socialisme efter skandinavisk model kan redde Kina.

»Det er tegn på, at der er skabt en reformfløj i partiet, som ønsker forandringer,« sagde Xiaobo optimistisk.

Den anden sandhed

Men der er også en anden sandhed: Kina har ikke levet op til OL-løftet om støre åbenhed og ytringsfrihed.

Rækken af kritikere, der blev gjort tavse i forbindelse med OL er lang. Da jeg mødte Xiaobo kort før OL, var den kendte hiv-aktivist Hu Jia netop idømt tre og et halvt års fængsel og freelancejournalisten Lü Gensong sendt bag tremmer i fire år for at skrive om korruption.

Og selv om styret havde lovet protestfrihed under OL, blev alle ansøgninger om demonstrationer afvist og flere af ansøgerne senere fængslet.

Andre dissidenter blev sendt af vejen på psykiatriske hospitaler – en velkendt metode til at skaffe sig af med kritiske røster.

»Kommunistpartiet lovede, at det ville forbedre menneskerettighederne – det var en af grundene til, at Kina fik OL. Alligevel har styret arresteret og fængslet adskillige forfattere, kritikere og journalister, men det er svært at sige, om det er en varig forværring,« sagde Xiaobo under vores møde i Beijing.

Han tilføjede, at OL på sin vis har sluttet sig til andre “urørlige” begivenheder i Kinas historie som Kulturrevolutionen og 1989. For eksempel har det været forbudt at skrive om boykot, tvangsfor-flyttelser eller korruption.

Men Xiaobo fastholdt, at der er håb for forandringer.

Han mente, at de korridorer for ytringer, der findes, skal bruges til at presse på for mere frihed.

»Internettet har for eksempel en meget stor rolle at spille.

Før var det kun journalister, der kunne udgive noget, nu kan almindelige kinesere komme med alle former for udtalelser. Selvfølgelig er der begrænsninger, men styret kan ikke bare lukke ned for det hele. Det er umuligt,« sagde han.

Senere viste det sig, at 50 kinesiske Cyber-dissidenter sad bag tremmer netop på det tidspunkt.

Fem år mere

Spørgsmålet er, om de store masser også sulter nok efter forandringer.

Efter massakren på Den Himmelske Freds Plads i 1989 indgik Kinas daværende leder, Deng Xiaoping, en kontrakt med folket om, at det fik økonomisk frihed, mod at det gav afkald på den politiske frihed.

På sin vis er det projekt lykkedes.

»De studerende i dag er født i 80′ erne og har ikke oplevet de meget hårde vilkår i 60′ erne og 70′ erne. De tænker mest på sig selv, på hvilke job de kan få, og hvor mange penge, de kan tjene. Der er ikke den samme sociale ansvarsfølelse, som de unge havde i 1989,« mente Xiaobo.

Etbarns-politikken forstærker tendensen, tilføjede han: De unge er ofte eneforsørgere for deres familier, og der er ikke plads til at »skeje ud« eller miste jobbet på grund at politisk aktivisme.

Men Xiaobo mente alligevel, at den politiske spændetrøje ikke kan fortsætte for altid.

»Når økonomien – der har buldret af sted i 30 år – når et mætningspunkt, vil det få frustrationerne til at vokse, og folk vil vende sig mod den politiske ufrihed,« forudså han.

Presset vil vokse Adskillige andre dissidenter giver Xiaobo ret i den analyse.

»Der er ingen logik i Deng Xiaopings kontrakt, for halve friheder findes ikke, og det vil kommunisterne finde ud af. De manglende politiske reformer er skyld i den udbredte korruption og den store ulighed i Kina, og presset for at gøre op med de ting vil vokse. Vi sagde aldrig i 1989, at vi ville skyde præsidenten og indføre demokratiske valg inden for tre måneder. Det tager tid,« sagde en af studenterlederne fra 1989 Wuer Kaixi, da jeg besøgte ham i Taiwan.

Ifølge Asian Development Bank er Kina det land i Asien med andenstørst ulighed. Og netop truslen om den voksende indkomstkløft får kritikerne til at forudse mere uro.

»Hvis man ser på mennesket som dyr, har de fleste måske draget fordel af den økonomiske udvikling. Folk har fået tv og mere mad på bordet. Men social uro kommer ikke af fattigdom, det kommer af den ulykkelighed, som ulighed skaber,« mener Han Dongfang, der fra Hongkong leder China Labour Bulletin – en organisation, der kæmper for arbejdernes rettigheder.

Han Dongfang giver blot kommunisterne fem år mere ved rorpinden, hvis de ikke selv gør noget for at skabe et mere retfærdigt land.

Noget tyder på, at styret er opmærksom på problemerne.

I december 2008 advarede præsident Hu Jintao sine partifæller om ikke at tage magten for givet.

»Besiddelse i fortiden betyder ikke, at du stadig har det i dag. Besiddelse i dag betyder ikke, du vil have det for altid,« sagde han. Nogenlunde samtidig anholdt styret Liu Xiaobo.

Direkte valg sidste skridt Denne eftermiddag i Beijing opremsede den endnu frie systemkritiker de muligheder, som kommunistpartiet har for at åbne op. Hvor det kan begynde reformerne.

»Én mulighed er at fjerne det organ af partifolk, der sidder over domstolene, så man som borger har en reel chance for at retsforfølge staten.

En anden er at give nogle medier større frihed til at bringe kritiske historier og på den måde lukke op for nogle ventiler, der kan give diskussioner.

En tredje er at gøre plads til flere folkevalgte fra provinserne i Folkekongressen,« sagde Xiaobo.

Selv om det reelt er afskaffelsen af etpartisystemet, Charter 08 opfordrer til, tilføjede systemkritikeren lidt efter: »Et direkte demokratisk valg vil være sidste skridt.« 08-kampagnen blev skabt af nogle få hundrede kritikere, men allerede i begyndelsen af januar 2009 havde over 7.000 kinesere skrevet under på chartret.

Den almindelige kineser Under interviewet før sin anholdelse understregede Xiaobo, at det ikke er fra folk som ham selv, at presset skal komme, hvis der for alvor skal ske noget i Kina.

Det er fra den almindelige kineser.

»Historisk kan vi se, at når kommunistpartiet har rykket sig, så er det sket på grund af utilfredshed hos masserne, som styret har måtte tage alvorligt.

For eksempel har man efter protester fra bønder afskaffet landbrugsskatten, og det samme gælder den styrkede indsats mod korruption,« siger Xiaobo og holder en kort pause.

»Det er op til folket at presse på for forandringer. Lederne gør det ikke af sig selv.« Liu Xiaobo blev anholdt på sin bopæl den 8. december 2008 – dagen før Charter 08 blev offentliggjort.

Fakta: HOVEDPUNKTER

Liu Xiaobo har med sin kritik af det kinesiske styre forsøgt hele tiden at gå lige til stregen.

Han har flere gange været fængslet for sine ytringer og krav om frihed.

CHARTER 08

Charter 08 er et åbent brev skrevet af 303 kinesiske intellektuelle, advokater, journalister, arbejdere, forretningsmænd og pensionerede partifolk. Forfatterne kræver demokratiske reformer og respekt for menneskerettighederne i Kina.

Den første måned efter offentliggørelsen den 9. december 2008 skrev over 7.000 kinesere under på chartret, der cirkulerer på internettet.

Ifølge organisationen Chinese Human Rights Defenders var der i samme periode 106 tilfælde af chikane og intimidering af underskriverne. I Charter 08 kræver systemkritikerne blandt andet:

Magtens tredeling. Adskillelse af den lovgivende, udøvende og dømmende magt.

Demokratisering af lovgivningsprocesserne.

Lovgiverne skal vælges direkte af folket.

Uafhængige domstole. Det organ af partifolk, der sidder over dommerne skal fjernes.

Respekt for menneskerettighederne.

Etablering af en menneskerettighedskommission, der skal forhindre regeringens overgreb mod individer.

Ulovlige anholdelser, forhør og straffe skal stoppes. Genopdragelse i arbejdslejre skal forbydes.

Ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, organisationsfrihed, bevægelsesfrihed og religionsfrihed skal implementeres fuldt ud.

Beskyttelse af den private ejendomsret og etablering af et mere frit og åbent marked.

Uddannelse, lægebehandling og socialsikring til alle.

Løsladelse af alle samvittighedsfanger.

Etablering af en sandhedskommission, der skal belyse sandheden om Kinas historie. Læs chartret her: http:// www.hrichina.org/ public/ index.