Archived entries for interview

Xiaobo: Ufrihed varer ikke evigt

Nobelpris. Med sikker hånd tegnede Liu Xiaobo tre kinesiske skrifttegn på restaurantens serviet. Det var kort før OL i 2008, og han brugte et udtryk fra sportens verden: Ca bian qiu - An edge ball. Eller: at gå lige til kanten. Den senere vinder af Nobels fredspris ville illustrere den balancegang, kinesiske systemkritikere må udføre: at udfordre og presse regimet nok til, at det rykker noget, men undgå at gøre det så radikalt, at de bliver fængslet – sat ud af spillet. Få måneder efter mit møde med Liu i sommeren 2008, gik han ikke bare til kanten, han trådte markant ud over den…

Bragt i Dagbladet Information

Læs mere…

Sudan: Frihed og bukser

Frihedskamp. Regimet ville piske Lubna al-Hussein, fordi hun gik med bukser, men endte med at gøre sig selv til grin. Fra sit eksil i Frankrig kæmper den tidligere journalist for at stoppe krænkelser af kvinder i islams navn. Bragt i Weekendavisen.

Læs mere…

Kærlighed, forbrydelse og straf

Hvis kriminelle skal undgå tilbagefald, er det afgørende, at partneren venter på den anden side af muren. Men hvordan tilgiver man, at kæresten har begået narkokriminalitet eller sågar drab? Og hvordan overlever intimiteten i fængslernes flittigt benyttede besøgsrum?

Læs artiklen bragt i Dagbladet Information

En torturbøddels bekendelser

untitled»Jeg vil korrigere noget i S-21. Der, hvor de har bygget gårdhaven, er
der to pæle og en krukke til at torturere fangerne med. Men det er
ikke sandt, at det stod der. Det var ikke tilladt at torturere folk i
det område, for skrigene ville kunne høres af naboerne. Tror du på
dem, når de siger, at det var et torturområde?«
Prak Khan kigger mig en sjælden gang direkte ind i øjnene.
»Tror du på dem?« spørger han igen. Hvorfor denne præcision, denne ligegyldige detalje, sammenlignet
med alle disse menneskers død?

Læs opslagene fra Morgenavisen Jyllands-Posten 1 (pdf) og 2 (pdf)

Se forsiden (pdf.)

16 års ensomhed

Frihedskamp. Den 18. august udbrød der omfattende demonstrationer i Myanmar i protest mod militærstyrets undertrykkelse af folket. Protesterne blev ført an af Min Ko Naing, som efter det store studenteroprør i Myanmar i 1988 sad næsten 16 år i fængsel. I dag er Min Ko Naing den mest prominente demokratiforkæmper i Myanmar efter oppositionslederen Aung San Suu Kyi. Her fortæller han om, hvordan han overlevede ensomheden med humor, buddhisme og troen på, at generalerne en dag vil blive tvunget i knæ. Min Ko Naing blev fængslet igen, da militæret i september satte en brutal stopper for de nye demonstrationer.

Læs interviewet bragt i magasinet Amnesty (pdf.)



Copyright © 2004–2009. All rights reserved.

RSS Feed. Denne blog kører Wordpress og benytter en lettere modificeret udgave af Modern Clix, der oprindeligt er lavet af by Rodrigo Galindez.